Der er kommet tiltagende fokus på trafik og lægemidler. Der er større og større evidens (bevisbyrde) for, at både velkendte lægemidler som de stærke smertestillende midler og benzodiazepiner er af betydning for evnen til at kunne færdes sikkert i trafikken, samt at en række andre lægemidler kan være af betydning. En række lægemidler er mærket med advarselstrekant, men det giver ikke altid en entydig vejledning til lægen.
Disse regler er bestemt af sundhedsstyrelsen. De gælder for alle motoriserede køretøjer, inklusive trehjulede handicapscootere.
Her følger tre tabeller med forskellige lægemidler. Hvis du tager et eller flere af disse lægemidler, bør du
spørge din læge, om du stadig må føre bil. Det er dit eget ansvar at overholde loven!
Lovteksten findes her: https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=158670
Stofnavn (og handelsenavn) | Undtagelser, hvor man godt må køre bil |
Codein (Kodein, Kodipar, Fortamol). | Ved mindre end 10 mg codein indtagelse dgl |
Fentanyl | Plaster |
Hydromorfon (Palladon) | Depotpræparater |
Morfin | Depotpræparater |
Oxycodon (Oxynorm) | Depotpræparater |
Tramadol (Dolol, Nobligan, Mandolgin) | Depotpræparater |
Ketobemidon (Ketogan), Pethidin og Nicomorphin (Vilan) | Ingen undtagelser |
Navn | Absolut maksimal døgndosis for at kunne føre bil/få fornyet kørekort |
Buprenofrin resoribletter | Ingen maksimaldosis (vurderes individuelt ved vejledende køreprøve) |
Fentanylplaster | 100 mikrogram/time |
Hydromorphon depotpræparat | 32 mg |
Metadon | 120 mg |
Morfin depotpræparat | 360 mg |
Oxycodon depotpræparat | 110 mg |
Tramadol depotpræparat | 400 mg |
Navn | Halveringstid (timer) | Dosis (mg) | Maks. døgndosis for anbefaling af kørekort (mg) |
Lormetazepam | 10 | 1 | 1 |
Oxazepam | 10 | 15 | 30 |
Triazolam | 30 | 0,125 | 0,125 |
Zaleplon | 1-2 | 10 | 10 |
Zolpidem | 2 | 10 | 10 |
Zopiclon | 5 | 7,5 | 7,5 |
Alprazolam | 12 | 0,5 | 0* |
Bromazepam | 15 | 3 | 0* |
Chlordiazepoxid | 72 | 10 | 0* |
Clobazam | 40 | 10 | 0* |
Diazepam | 72 | 5 | 0* |
Flunitrazepam | 24 | 0,5 | 0* |
Lorazepam | 12 | 1 | 0* |
Nitrazepam | 24 | 5 | 0* |
Clonazepam | 40 | 0,5 | 0* |
De med * markerede præparater i tabel 3 medfører kørselsforbud så længe de tages og indtil de er helt ude af kroppen igen. Tal med lægen.